Forord
Min fars bror, onkel Peter, har altid været meget interesseret i sin slægt, og jeg husker fra min barndom, at han jævnligt fortalte om udvalgte personer i slægten, som havde hans interesse og beundring, og historier som knytter sig til disse personers liv. Onkels interesse for slægten medførte også, at han samlede alle dokumenter og billeder som var gået i arv i familien. I onkels mors generation var det hendes søster, tante Lise, som havde sørget for at holde alle dokumenter vedr. familien samlet. Efter tante Lise, som var ugift, har onkel som den ældste arvet alle disse dokumenter sammen med sin oldefars chatol, – som jeg så siden arvede fra onkel. Blandt disse dokumenter fandtes der nogle lapper papir, hvorpå der var nedkradset en slags slægtstavle som var udgangspunktet for onkels videre arbejde med slægten.
Efter onkel Peter i 1960 blev pensioneret, kastede han sig med ildhu over slægtsforskningen igen. Han foretog bl. a. rejser til Svendborg og søgte oplysninger i Landsarkivet i Odense. Jeg tror også han besøgte endnu nulevende familiemedlemmer bosiddende i Svendborg, men jeg husker ikke hvem. Resultatet af hans slægtsforskning medførte dels en samling noter fra hans egen hånd, men også en ordnet samling af charteks (folieomslag), som indeholdt de dokumenter, der var grundlaget i hans studier af slægten.
I perioden fra 1960 til 1965 arbejdede onkel Peter med at få systematiseret og struktureret alle de informationer han havde om slægten i en slags slægtshistorie. Med hjælp fra Inge Froberg (en niece til hans samlever Ester Müller) blev informationerne maskinskrevet, og i marts 1965 hjalp jeg til sidst med at optegne et slægtstræ (en stamtavle), som udgjorde sidste side i onkels beskrivelse af slægten. ”Familien Liberoht” kom den til at hedde, (jeg har senere omtalt den som ”onkel Peters familiekrønike”) og den blev distribueret til alle hans søskende og deres børn samt til hans fætre og kusiner og deres børn.
Onkel Peters familiekrønike har således været udgangspunktet for min videre forskning i familien. Det lå også onkel Peter meget på sinde, at familiens dokumenter og billeder skulle gå i arv samlet, og da han ikke selv havde børn, og da jeg og mine forældre havde meget nær kontakt med onkel blev det i hans testamente bestemt, at jeg skulle arve ”alt materiale der har relation til familien”, idet jeg måtte love ham, at det blev holdt samlet i familien for fremtiden. Det vil jeg bestræbe mig for at gøre.
Efter onkel Peters død i 1982 blev dette materiale, dokumenter og billeder, samlet i nogle flyttekasser og oplagret hos mig. Jeg følte mig stærkt forpligtet til at tage vare på det, men havde ikke lysten og tiden til at fortsætte med yderligere at forske i slægten. Det kom først meget senere.
Det var udviklingen inden for IT og elektronisk databehandling, der satte gang i min lyst til at tage tråden med slægten op igen. Den helt konkrete årsag til, at jeg tog det op igen var internettets udbredelse til civilt brug i midten af 1990erne. De første søgemaskiner blev introduceret på det tidspunkt, og i udlandet blev mange telefonbøger lagt på nettet. En dag kom min søn Morten hjem og fortalte mig, at han ved hjælp af søgemaskinen ”Yahoo” havde fundet navnet Liberoth i USA. Det blev startskuddet til at jeg tog slægtsforskningen op igen. Vi måtte havde familie i USA, – hvordan var de kommet dertil og hvorfra stammede de i Danmark? Det har jeg efterfølgende fundet ud af og redegjort for!
På samme tidspunkt, hvor jeg fandt familie i USA, fandt jeg også ud af, at der findes et digitalt værktøj til at registrere og systematisere slægtsoplysninger, nemlig ”Brothers Keeper”. Man inddaterer oplysninger og fakta om familiemedlemmer, og det er herefter muligt at udskrive anetavler og efterslægtsbøger. Den digitale udvikling i slutningen af 90erne medførte også, at mange oplysninger fra statens arkiver fra f. eks. kirkebøger og folketællinger nu også kunne findes på nettet. Herefter var der ingen undskyldning for ikke at fortsætte onkel Peters arbejde med slægten, og i 1998 gik jeg for alvor i gang med arbejdet.
Slægtsforskningsprogrammet ”Brothers Keeper” (BK) er en database, som bliver løbende opdateret og forbedret, og det er muligt at udskrive læseværdige dokumenter derfra. Jeg har således valgt, at personbiografier om slægtninge før min tid er indlagt som noter i slægtsdatabasen. Det første arbejde med BK har været at indlægge onkel Peters familiekrønike i databasen og gøre den digital. I forbindelse med dette arbejde har jeg ved hjælp af folketællinger (FT) og kirkebogsinformationer kontrolleret og korrigeret oplysningerne i krøniken.
Det er bemærkelsesværdigt, at onkel Peter i sit arbejde med slægten ikke har interesseret sig for at fortælle om sin egen eller sine forældres tid. Han har ikke med ét ord fortalt om livet i sit barndomshjem eller skrevet noget om sin egen opvækst og karriere. Det kan der være flere gode grunde til, som jeg senere fandt ud af og har skrevet om i noterne og i den personlige biografi, jeg har udarbejdet om onkel Peter.
Jeg har derfor tænkt mig, at skrive lidt om min egen barndom og karriere i nærværende erindringer, hvad jeg kan huske ud fra egne oplevelser og kalendernotater, men også lidt om mine forældre.
Min far, Poul, har som sin bror, Peter, aldrig med ét ord nævnt noget om sin barndom, så det har jeg ikke kunnet skrive noget om, men kun ud fra gamle billeder og arkivoplysninger kunne danne mig en mening om, hvordan hans barndom har været. Min mor Ragna har jeg kunnet finde lidt oplysninger om. Det er på grundlag af, hvad jeg har fået fortalt og ud fra en meget omfattende korrespondance fra min mors rejser og ophold i England og Frankrig i 1930erne, men også fra hendes ophold i Horsens ved besøg hos sin mor, Julie i 40erne og 50erne.
Jeg har valgt også at skrive en biografi om to familiemedlemmer, som har betydet meget for mig. De har haft stor indflydelse på min opvækst og uddannelse. Det drejer sig om min mormor, Julie Them, som foruden at være min sponsor i forbindelse med min uddannelse også var en fantastisk personlighed.
Den anden som har betydet meget for mig er min onkel Peter, og som jeg tidligere har nævnt, har han været primus motor i at få slægtens historie fortalt.
Ulrik Liberoth
Januar 2012